Gi’ dig selv de bedste betingelser!

For at få det bedste ud af livet, er vi nødt til at give os selv de bedste betingelser at arbejde med.

_N1Q5091

Du kan selv være med til at skabe de bedste betingelser ved at vælge en sund livsstil. En sund livsstil er vigtig, uanset om du er normalvægtig eller overvægtig, motionist eller eliteløber, ung eller gammel. Vores livsstil er med til at bestemme vores trivsel og velvære i hverdagen. Og kan være med til at give os et sundt og langt liv.

Måske har du et ønske om at tabe dig eller et ønske om at få et sundere liv, eller måske er du bare nysgerrig på hvordan du får øget velvære og trivsel? Måske er du i risiko for at få en livsstilssygdom eller måske har du livsstilssygdomme i din familie? Måske er du inaktiv i din hverdag og måske vil du gerne forsøge at ændre på det?

En livsstilændring kan være meget krævende. Det kan være svært at finde og fastholde motivationen. Det kan være svært at finde hoved og hale i alle de forskellige meninger der findes netop omkring sund livsstil. Det kan derfor være en stor fordel at søge vejledning hos en fagperson, så du har en sparringsparter i forløbet. En fagperson som kan hjælpe dig med konkrete og faktuelle råd. Samt ikke mindst én der kan hjælpe dig med at holde motivationen gennem hele forløbet.

Hvem kan have glæde af min vejledning? Fx personer der:

  • ønsker at tabe sig
  • gerne vil optimere deres kost i forhold til deres træning
  • gerne til have en sundere livsstil
  • gerne vil have et stabilt blodsukker
  • gerne vil have øget velvære og trivsel
  • gerne vil optimere deres træning
  • gerne vil nå sine mål